Dette er Mathias:-)
Han er født i uge 25+0, da jeg fik vandafgang. Jeg blev indlagt i uge 22+6 og jeg lå først en uge på holbæk sygehus, inden jeg blev overført til Riget. Der fik jeg lov til at ligge en uge, så gik jeg i fødsel. Og sikke en af slagsen. Jeg havde ikke andet end åbnet mig 4 cm, da jeg kom ind på fødestuen, hvor der stod en masse mennesker. Flere jordemødre/narkoselæge,samt læger fra Neonatalafdelingen til at tage Mathias, når han engang kom ud. Og min mand var der også, men han røg ligesom i baggrunden, fordi narkoselægen kæmpede for at få lagt drop på mig, men kunne ikke finde blodåre til det.. Så han var lidt rundt på gulvet, idet de ville være sikre på, at de kunne lave kejsersnit i tilfælde af, at det skulle gå hurtigt med at få Mathias ud. Og det skulle pludselig gå stærkt, så selvom jeg ikke var kommet til presseveerne endnu, blev jeg bedt om at presse alt hvad jeg kunne, imens en jordemor trak ham ud. Han kom ud med benene først og græd en smule. Puha han var lille..
Men selvom han var lille 705g, 33 cm, så var han en fejter.. Han kæmpede bravt den første nat, og da vi kom dagen efter fik vi afvide, at han havde været ved at smutte fra os, men at han havde klaret skærene denne omgang.. Han klaret heldigvis skærene så flot, at vi efter 5 uger på Riget, blev overført til Holbæk, hvor vi lå indlagt i 8 uger. Det eneste som hele tiden var en kamp, var maden. Han var ikke meget for mad og voksede ikke som han skulle. Idag er han 2½ år gammel og vejer ca 8,5kg og 76cm... Så han er en lille fyr, men super glad, som i kan se på det første billede. Vi skal igang nu her med væksthormoner, og det er jeg lidt spændt på, så det kommer der mere om her på bloggen..:-)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar